Sport, elite og event

Infoaften den 23/1 2024 kl. 17.00-18.30 på Solbærvej 5, 5260 Odense S

 

På Hjalleseskolen er der plads til dig, der har store ambitioner inden for din sport, og som samtidig ønsker at udvikle dig personligt – både sportsligt, fagligt og socialt.

 

Når du stempler ind til et år på Hjalleseskolen, stempler du samtidig ind til et år, hvor vi skaber hele mennesker, klædt på til at møde livet med de mange muligheder og udfordringer, det byder på.

Det er dog ikke nok, at du er god sportsligt, du skal også evne at tage del i de sociale aktiviteter.

Således tager vi i starten af skoleåret på en fire dages ryste-sammen-tur til Rønbjerg Feriecenter, hvor vi skal lave en masse spændende ting og ikke mindst lære hinanden at kende.

 

Du kan være almindelig sportsudøver i en klub/forening, men du kan også dyrke idræt på højt niveau. Under alle omstændigheder forventer vi, at du brænder for fysisk aktivitet og træning.

Selv om idrætten har vores absolutte fokus, arbejder vi meget målrettet i de boglige fag, således du er parat til at afslutte skoleåret med et godt resultat.

 

Du bliver en del af et engageret og motiveret fællesskab med mange andre unge. Nok er du i en stamklasse, men du vil også opleve aktiviteter på tværs af klasserne.

Vi tilbyder dig et spændende skoleår, hvor du som elev i 10. klasse får dyrket din 

passion for sport og bliver godt klædt på til din fortsatte ungdomsuddannelse.

Vi kræver, at du kommer med godt humør, har en positiv indstilling og udviser et personligt engagement - både fagligt og socialt.

 

Vi praktiserer gensidig respekt  og har i mange år gjort os værdifulde erfaringer med at træne samt undervise elever i 10. klasse.Hvis du optages som elev i 10. klasse på Hjalleseskolen, bliver du og dine forældre inviteret til et fælles informationsmøde i august. Her vil I blive præsenteret for forventninger, retningslinjer, praktiske informationer samt møde en del af de lærere, der arbejder i Team 10.

 

Hvis du har spørgsmål til 10. klasse er du velkommen til at ringe til skolens kontor på tlf. 63 75 05 00 eller skrive en mail til hjalleseskolen.buf@odense.dk

 

 

Hold også øje med hjemmesiden for evt. ændringer.

Vi glæder os til at byde netop DIG velkommen.

Denne video kan ikke vises da du ikke har accepteret cookies for markedsføring.
Klik her for at ændre dette

Kontakt

Michael Lindstrøm

Souschef

Hjalleseskolen

Tlf: 30600684

Mail: mclrm@odense.dk



Senest opdateret 20.11.2023 11:49 af SIFRO

Apricore logo