JOB10

Infoaften den 5/2 2024 kl 17.00 på Niels Bohrs Allé 210, 5220 Odense SØ

 

Job10 er et skoleår for dig, der trives bedst i et overskueligt læringsmiljø og som har særligt behov for at få styrket dine kompetencer i dansk, engelsk og matematik, før du skal videre ud i en ungdomsuddannelse. 

Job10 giver dig mulighed for:

  • At få en afvekslende hverdag, med stort fagligt udbytte
  • At udvikle dig personligt og socialt
  • At tage folkeskolens 10. klasses prøver
  • At få nye venner og blive en del af et trygt fællesskab
  • At få intensiv uddannelsesvejledning
  • At komme ud i forskellige erhvervs- og uddannelsespraktikker

 

Vi tager udgangspunkt i dig!

I starten af skoleåret vil vi, i samarbejde med dig, udarbejde en handleplan, som dit skoleår vil tage udgangspunkt i. Vi finder sammen ud af, hvad der er dine styrker og hvordan vi bedst muligt fremmer din motivation for at lære og udvikle dig fagligt.

 

Det vil være et skoleår, hvor du:

  • Arbejder intensivt med prøvefagene dansk, matematik og engelsk
  • Bliver hjulpet til en afklaring af, hvad du vil gå i gang med efter 10. klasse
  • Vil få en masse positive oplevelser blandt nye kammerater og lærere.

 

Udover prøvefagene, vil du også få undervisning i fagene ”Job & sundhed” og idræt. Faget “Job & sundhed” tager udgangspunkt i dine styrker og udfordringer, og vi arbejder bl.a. med din personlige udvikling, trivsel, sundhed og ernæring.

Du vil også have mulighed for at tilvælge fagene tysk og fysik, samt vælge mellem følgende valgfag: Film & medie, Sport, E-sport samt Psykologi & sundhed.

 

På Job10 har vi et særligt fokus på læsning, da gode læsefærdigheder er afgørende for gennemførelsen af en ungdomsuddannelse. Derfor er læsning også en del af skemaet. Vi starter skoleåret med at teste dine læsefærdigheder. Har du særlige læsevanskeligheder, vil du få et tilbud om at deltage i en læsecamp i starten af skoleåret.

 

Når du starter på Job10 får du din egen personlige kontaktlærer. Din kontaktlærer kan du bruge til samtaler om stort og småt – alt fra skolegang, fremtidige erhvervsvalg og personlige udfordringer. Vi er der for at hjælpe dig med at få et godt og udbytterigt 10. skoleår.

KONTAKT

Leder

Kristina Munk

Tlf. 29 63 10 16

Mail: kmu@odense.dk

ADRESSE

Job 10

Niels Bohrs Allé 210

5220 Odense SØ

Find vej

VEJLEDNING

UUO vejleder

Merete Lund

Mobil: 24 88 56 60

Mail: merlu@odense.dk

 



Senest opdateret 20.11.2023 12:57 af SIFRO

Apricore logo