Fra Projekt Edison til Odin Young Award
Efter at have deltaget i Projekt Edisons lokalfinale, blev tre hold udvalgt til at gå videre til Odin Young Award, som uddeles i aften.
Prisen gives til bedste idé indenfor Projekt Edison, en opfinderkonkurrence for 6. og 7. klasse. Konkurrencen afholdes lokalt i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Odense Kommune.
Formålet med Edison er at give børnene muligheden for at deltage i en innovativ læringsproces tidligt i deres skoleforløb og dermed vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri.
Vinderen af prisen modtager en pengepræmie på 10.000 kr.
De nominerede udvælges på baggrund af en lokalfinale blandt folkeskoler og pitch for Odin Awards juryen.
Projekt Edisons lokalfinale fandt sted i UngOdenses lokaler og med understøttelse af UngOdenses medarbejdere og ledere.
UngOdense ønsker de unge held og lykke til Odin Young Award!
Senest opdateret 17.11.2022 13:34 af MBG