De Unges Forårsudstilling

Velkommen til De Unges Forårsudstilling 2021

”Young Artist – De Unges Forårsudstilling 2021” foregår i år ikke som vanligt i Rådhushallen i Odense, men i stedet online i et nyt virtuelt udstillingslokale, hvor de unges kunst kan nydes døgnet rundt.

 

Det er 16. gang, at ungdomsskolen i Odense afholder ”Young Artist – De unges Forårsudstilling”, i år under temaet ”På den anden side”. Og det bliver altså på den anden side af skærmen, at publikum i år får bevis på, at corona-tristheden ikke har slået kreativitet ihjel hos byens 13-19-årige.

 

Unge har selv uploadet deres værker

Dette års udstilling afholdes i et virtuelt udstillingsrum, hvor de unge har uploadet billeder af deres kunstværker som f.eks. tegninger, akvareller, oliemalerier, fotos, video, ler og grafik.

 

- Corona har sat kulturen under pres, men forhåbentlig vil vi snart igen kunne mødes i teatre, til festivaler og til kunstudstillinger og hver især beriges af kunsten. I mellemtiden glædes jeg over, hvordan byens unge på trods af nedlukningen har haft lysten til at frembringe deres værker og siden modet til at dele dem med os andre. De unge udstillere viser os en sårbarhed og sandhed, som jeg hvert eneste år må beundre, siger Susanne Crawley Larsen.

 

Over 90 forskellige værker

Under normale omstændigheder ville udstillingen foregå i Rådhushallen, som ville være fyldt med værker fra unge 13-19- årige. De unge kunstnere har dog taget rigtigt godt imod årets digitale udgave, som mange synes er både spændende og anderledes.

 

Læs mere om Young Artists

På ungodenses hjemmeside kan der læses mere og opleves kunstværker fra tidligere udstillinger. https://ungodense.dk/?open=1385

 

Kontakt:

For yderligere information om Young Artist, UngOdense: Gitte Skovmand, mobil: 22218885, eller Jan Mikael Hansen, mobil: 23399915

Ungdommens Vårsalong

Hvert år udvælges 10 kunstværker fra forårsudstillingerne i Århus, København og Odense til udstillingen Ungdommens Vårsalong.

I år er kunstværkerne samlet i et katalog, hvor du kan læse mere om de 30 kunstnere og deres værker.

 

Du kan også se de digtale forårsudstillinger i Århus og København her:

Århus: https://artspaces.kunstmatrix.com/en/exhibition/4578309/v%C3%A5rsalong-2021

 

København: https://artspaces.kunstmatrix.com/en/exhibition/4811656/p%C3%A5-den-anden-side%E2%80%9D?t=

Åbningstale af rådmand Susanne Crawley-Larsen

Denne video kan ikke vises de du ikke har accepteret cookies for markedsføring.
Klik her for at ændre dette


Senest opdateret 10.03.2021 14:22 af MUSCH

Apricore logo