Fritidsbutikken

Fritidsbutikkens kerneopgave

Fritidsbutikken støtter børn og unge og deres familier til få et aktivt fritidsliv.

 

Vi arbejder helhedsorienteret gennem demokratisk dannelse, vejledende, forbyggende og kompetenceudviklende aktiviteter. Derudover understøtter vi det etablerede fritids- og foreningsliv, som beskæftiger sig med målgruppen og vi fungerer som en netværksskabende aktør i det omkringliggende samfund.

 

Demokratidag

Sammen med elevråd fra de lokale skoler, samt Fritidsundervisningen og Ungdomscentrene i Fritid og Læring Nord arrangerer Fritidsbutikken hvert år en Demokratidag for alle 8. klasser på de ni folkeskoler, som ligger i Region Nord. De ca. 500 unger får mulighed for at lytte til diverse oplæg samt deltage i en række af spændende workshop. Her kan de lære at bruge deres demokratiske stemme samt hvordan de kan involvere sig demokratisk på andre måder, end de gængse traditionelle.

 

Eleverne lærer, at man er en del af en demokratisk proces, hver gang man giver sin mening til kende. Det være sig gennem traditionelle kanaler som politisk- eller foreningsarbejde, eller når man ytrer sig gennem lærerbreve, kunst, musik, happenings eller sociale medier. De forskellige workshops har til sigte at give de unge et indblik i, hvordan man kan få sin stemme hørt i samfundet og de forskellige veje der findes til medbestemmelse.

Samarbejde og partnerskaber med civilsamfundet

I Fritidsbutikken tror vi på et tæt samarbejde med samfundet omkring os, og at det sætter os i stand til bedre at udnytte de forskellige ressourcer og kompetencer, vi hver især besidder. Fritidsbutikken samarbejder med rigtig mange foreninger gennem vores medvirken i Fritidsvejledningen.

 

Fritidsbutikken har igennem årene udviklet forskellige samarbejdsformer med civilsamfundet og har været med til at understøtte foreningslivet bl.a gennem partnerskabsaftaler.

KONTAKT:

Rune Andersen

Tlf. 41 12 15 98

Mail: runan@odense.dk 

 

ADRESSE:

Fritidsbutikken

Risingvej 118

5240 Odense NØ.

Find vej

 

ÅBNINGSTIDER:

Mandag – onsdag kl. 12.00 – 15.00

Torsdag kl. 11.00 – 17.00

Fredag LUKKET (eller efter aftale)

 



Senest opdateret 26.09.2023 13:16 af MUSCH

Apricore logo