MIX på NBA10
MIX er for dig, som gerne vil have stor variation og kreativitet i din hverdag i 10. klasse.
Inden for de fire overskrifter: Creative Life, Active Life, Social Life og Personal life bliver du præsenteret for en række temaer, som er relevante for dig i dit ungdoms- og uddannelsesliv. Det kan være gennem fælles forløb, som alle på studieretningen skal have eller gennem forløb som du vælger til.
Eksempler på forløb, der kan indgå i studieretningen:
Creative Life: Innovation, Kreativitet, Kunst og Kulturliv i Odense
Active Life: Mad, Fitness, Forskellige træningsformer, Yoga, Dans og Halaktiviteter
Social Life: Milife, Sociale medier, Film
Personal life: Milife, Personlig udvikling, Mindfulness, Uddannelse, Karriere
På MIX vil vi gerne udvide din horisont, både fagligt og personligt. Vi udbyder en palette af almene temaer, som er relevante for dig, og som har til formål at vække din interesse, kreativitet og nysgerrighed. Derigennem hjælper vi dig med at finde dine personlige styrker og afdække dine muligheder, så du bedre kan træffe valg omkring din fremtid. Som elev på MIX vil du løbende blive inddraget og få indflydelse på studieretningens indhold.
Udover forløbene på studieretningen vil du have valgfag et par timer om ugen med elever fra en anden studieretning.
På MIX er du med til at sammensætte et 10. skoleår med stor variation i dit skema og henover skoleåret.
I forbindelse med opstartssamtaler før sommerferien vil vi drøfte skoleårets temaer med jer.
Praktisk information
Obligatoriske fag
Dansk
Vi styrker de faglige kompetencer inden for læsning, skriftlig fremstilling, fortolkning og kommunikation.
Dansk i 10. klasse starter på niveau F, som bygger oven på det faglige fundament i 9. klasse (niveau G) og afsluttes sidst på året på niveau E.
Studieretningens temaer og fagområder vil blive også blive inddraget i de obligatoriske fag, så der opleves en sammenhæng på tværs fagene
Matematik
Vi udvikler de matematiske kompetencer og opnår viden og færdigheder inden for kompetenceområderne “matematiske kompetencer”, “Tal og algebra”, “Geometri og måling” og “Statistik og sandsynlighed”.
Matematik i 10. klasse starter på niveau F, som bygger oven på det faglige fundament i 9. klasse (niveau G) og afsluttes sidst på året på niveau E.
Studieretningens temaer og fagområder vil blive også blive inddraget i de obligatoriske fag, så der opleves en sammenhæng på tværs af fagene.
Engelsk
Vi udvikler elevernes sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer, således at man kan anvende sproget sikkert i hverdagslivet, i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet.
Der arbejdes med kompetenceområderne “Mundtlig kommunikation”, “Skriftlig kommunikation” og “Kultur og samfund”.
Engelsk i 10. klasse starter på niveau F, som bygger oven på det faglige fundament i 9. klasse (niveau G) og afsluttes sidst på året på niveau E.
Studieretningens temaer og fagområder vil blive også blive inddraget i de obligatoriske fag, så der opleves en sammenhæng på tværs af fagene.
Tilbudsfag
Tilbudsfag er prøveforberedende fag
- Fysik
- Tysk
- Lektiecafé
Eksempler på valgfag
- Lifehack
- Idræt
- Medie & Kommunikation
- Outdoor & Adventure
- E-sport
KONTAKT
Leder
Bo Rotbøl
Mobil: 40 48 60 00
Mail: bopro@odense.dk
ADRESSE
NBA10
Niels Bohrs Allé 210
5220 Odense SØ
VEJLEDNING
UUO vejleder
Kasper Samuelsen
Mobil: 24 88 56 77
Mail: krsam@odense.dk
Senest opdateret 16.04.2024 11:26 af MUSCH