Byggeri & Industri 10

Er du vild med at arbejde praktisk? Interesserer du dig for at arbejde med opgaver, som ligner virkelighedens udfordringer, hvor du kan skabe og udvikle nyt? Så er ”Byggeri & Industri 10” lige noget for dig.

 

Byggeri & Industri 10 er en kombineret 10. klasse, hvor du kombinerer de praktiske fag inden for bygge- og industriuddannelserne. Samtidig med, at du har de obligatoriske fag i 10. klasse, som er dansk, engelsk og matematik. 

Du får 10. klasses afgangseksamen og gennemfører første grundforløb på en erhvervsuddannelse, hvor du kombinerer de praktiske fag inden for to af vores fagretninger: Robot, automatik og teknologi og Byggeri, energi og konstruktion.

Industri: Robot, automatik og teknologi

I den praktiske undervisning vil du lære at bore, dreje, svejse og fræse i metaller. Du lærer at tænke kreativt og omsætte idéer ved fx at fremstille beslag, cylindre og andre reservedele. Du lærer om konstruktioner og tekniske tegninger samt programmering af anlæg og robotter. Du vil desuden også arbejde med el-teknik og automatisering.

 

Byggeri: Energi og konstruktion

I den praktiske undervisning vil du lære om forskellige træ-, murer- og VVS-konstruktioner. Du kommer til at arbejde med at aflæse arbejdstegninger og løse forskellige opgaver kreativt gennem iværksætteri og innovation. Derudover får du kendskab til forskellige malerteknikker. Du vil opleve at skulle arbejde med projekter og opgaver på tværs af fag, hvor kun fantasien sætter grænser for dine kreative evner, når I skal arbejde med projekter omkring grøn omstilling, og løse forskellige problematikker kreativt og innovativt.

 

Hvordan bliver din hverdag? 

De første 14 dage er et introforløb, hvor du og dine klassekammerater skal lære hinanden at kende med forskellige sjove aktiviteter og øvelser. Herefter vil din hverdag være opdelt i 3 dages praktisk undervisning og 2 dage med de obligatoriske 10. klasses fag. Du kommer til at indgå i et fagligt fællesskab med andre unge, som har samme interesse. På skolen kan du tage del i elevrådet, studiecaféer eller fredagscaféer. 

 

Adgangskrav

For at blive optaget på 10. klasse "Byggeri & Industri 10" skal du opfylde nedenstående:

  • du er erklæret uddannelsesparat eller på baggrund af en samtale med erhvervsskolen er blevet vurderet parat.
  • du har bestået folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse.
  • du har mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i dansk (både skriftlige og mundtlig) ved folkeskolens 9. klasse afgangsprøve.
  • du har mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i matematik (skriftlige) ved folkeskolens 9. klasse afgangsprøve.
  • du har indsendt din studievalgsportfolio til skolen.

Opfylder du ikke adgangskravene?

Så skal du til en optagelsesprøve og/eller en samtale hos studievejlederen på Syddansk Erhvervsskole med henblik på optagelse.

 

Overvejer du EUX efter 10. klasse?

Du kan lære et håndværk og samtidig tage fag på gymnasialt niveau som EUX. Ved at tage højniveaufag: Dansk C, engelsk C og samfundsfag C efter afsluttet 10. klasse, har du mulighed for at tage din erhvervsuddannelse som EUX. Dette forløb skal du tage på HF og VUC fra august til uddannelsesstart i januar.

Denne video kan ikke vises da du ikke har accepteret cookies for markedsføring.
Klik her for at ændre dette
Denne video kan ikke vises da du ikke har accepteret cookies for markedsføring.
Klik her for at ændre dette

Kontakt

Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60, 5000 Odense C

 

Studievejleder:

Mette Blæsbjerg, 6114 7161,

mrg@sde.dk

 

Områdeleder:

Jørgen Ettrup Nielsen, 40 45 55 17,

joen@odense.dk

 

UUO-vejleder:
Mia Lindholdt 
Mobil: 30 33 41 84
Mail: miavl@odense.dk 

 

 


Apricore logo