Erhvervsklassen EUD10

EUD10 er for dig, der tænker på at gå i gang med en erhvervsuddannelse efter 10. klasse.

Hos os får du et skoleår, hvor du bliver fagligt stærkere og mere afklaret om dine muligheder for erhvervsuddannelse. Når du har gået på EUD10, er du rustet til at begynde på netop den erhvervsuddannelse, som du gerne vil!

Studiemiljø – vi bygger bro

Vi sidder ikke bare i ét klasselokale. Du kommer rundt på forskellige erhvervsuddannelser, da en del af undervisningen foregår på erhvervsskolerne. Du vil blive undervist af både lærere fra ungdomsskolen UngOdense og lærere fra erhvervsuddannelserne. 

EUD10-klassen har stamlokale på SDE Campus M. 

 

På EUD10 får du et godt kendskab til erhvervsuddannelserne gennem selve undervisningen, besøg og evt. praktikker. Vi gør meget ud af, at du i skoleåret får snust til fag, niveauer, aktiviteter og arbejdsmetoder, der bruges på erhvervsuddannelserne. Vi løser opgaverne med både hænder og hoved og bruger de forskellige fag i situationer og problemstillinger, som du kender fra hverdagen eller i de job, som du får kendskab til i løbet af året. Skoleåret er bygget op omkring fem moduler på fem forskellige erhvervsuddannelses indgange, hvor undervisningen foregår både i stamklassen men også på erhvervsskolen. Alle moduler afsluttes med et 6 dages brobygningsforløb på erhvervsskolen.

 

Klassefag

Udover at arbejde med de erhvervsmæssige fag, giver EUD10 dig samtidig mulighed for at afslutte en ordinær 10. klasse, med prøver i dansk, matematik og engelsk. 

 

Uddannelsesplan

Du skal arbejde med en uddannelsesplan, så du bliver afklaret med, hvad du vil efter EUD10. 

 

Selvvalgt opgave

Som i alle 10.klasser skal du lave en obligatorisk selvvalgt opgave. Her får du mulighed for at fordybe dig i, hvordan du når dine mål med dit valg af uddannelse. Du får et godt indtryk af dine langsigtede planer, men også hvad du skal opnå og vælge undervejs.

 

Året indeholder

  • Faglig viden - dansk, matematik og engelsk
  • Fem moduler fordelt på de forskellige indgange til erhvervsuddannelserne
  • Ca. 60 dages brobygning på èn af de 4 erhvervsskoler
  • 28 lektioner om ugen
  • Studieteknik og læsestrategi
  • It som redskab i undervisningen
  • Fællesskab, tryghed og engagerede lærere i et stærkt ungemiljø

Kontakt

ADRESSE

Syddansk Erhvervsskole, Munkebjergvej 130, 5230 Odense M

 

LEDER

Jørgen Ettrup Nielsen, Mobil: 40 45 55 17, Mail: joen@odense.dk

 

VEJLEDNING

UUO vejleder

Mia Lindholdt, Mobil: 30 33 41 84, Mail: miavl@odense.dk



Senest opdateret 20.03.2024 13:24 af CAMN

Apricore logo