På Techholdet elsker vi teknologi, og her kan du bygge, nørkle, eksperimentere og kreere alt, hvad du overhovedet kan finde på af fede projekter. Så længe det har ét eller andet med teknologi at gøre, så kan vi lave det her.
Vi holder til i Ungdomshusets Makerkælder, hvor vi har adgang til alt indenfor maskiner og materialer til ethvert maker-projekt.
Vi har lasercuttere, vinylcuttere, 3D printere, en vacuum-former, cnc-fræser, storformatsprinter, Arduinoer, Raspberries, Micro:bits, nærmest alle former for sensorer, Lego Spike-sæt, Fable Robotter og så videre. Alt sammen ting vi kan tage i brug for at lave lige præcis det projekt DU gerne vil lave.
Så vil du designe lamper, nørde med kodning af robotter eller spil, lave en arkademaskine, ekperimentere med microcontrollere, eller noget helt andet, så kan du gøre det her!
Mette Fredsted Gram
Senest opdateret 20.06.2024 11:11 af MKJA