10. klasse - på vej mod uddannelse og job
VIGTIGT OM TILMELDING TIL 10. KL

10. klasse er et skoleår med fokus på dig, din uddannelsesplan og alt det der skal til for at du kan vælge den helt rigtige ungdomsuddannelse. Det er et skoleår i et særligt ungemiljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig med udgangspunkt i dine individuelle styrker, udfordringer og mål for fremtiden - både fagligt, personligt og socialt.
Hele tiden med det overordnede formål at blive afklaret og bevidst om hvilken ungdomsuddannelse, der er den rigtige for dig. Vi kalder det målrettet faglighed i 10. klasse.
UngOdense har flere forskellige 10. klasse tilbud med hver deres profil. Derfor håber og tror vi på, at vi også har en 10. klasse, som passer til netop dig.
Se mere om de enkelte 10. klasser under de tre indgange herunder.
Katalog for 10. klasse i 2024/2025
Her kan du hente vores katalog med tilbud til dig, som overvejer at gå i 10. klasse i Odense Kommune.
Er du ordblind eller har du udfordringer med at læse og skrive?
I UngOdenses 10. klassestilbud har vi god erfaring med at arbejde med unge ordblinde og unge med læse-/ skrivevanskeligheder.
Du bliver fra årets start tilknyttet en læsevejleder, som hjælper dig i løbet af dit skoleår. Sammen med andre unge får du tilbudt kurser i at bruge din it-hjælp, så vi sikrer dig, at du bruger dine hjælperedskaber optimalt – både i forhold til din almindelige undervisning, men også i forhold til de skriftlige eksaminer du skal til i 10. klasse.
Vi har fokus på at skabe et klassemiljø, hvor det ikke er tabubelagt at være ordblind. Ordblinde elever er ofte rigtige gode til at hjælpe hinanden, når f.eks. IT-udstyret driller. Vi forsøger at skabe rum for at denne ung-til-ung hjælp finder sted og bliver en naturlig del af din hverdag i klassen.
Din læsevejleder sørger for at netop DU får de rigtige betingelser, når du skal til eksamen. Det kan være i form af et enerum til tale-til-tekst, i forhold til ekstra tid eller andet.
Du kan altså trygt komme til os, hvis du har læse-/skriveudfordringer. Vi står klar til at hjælpe dig godt og trygt videre i uddannelsessystemet.
Fra 2020-2022 deltager vi sammen med en række andre fynske uddannelsesinstitutioner i
Projekt Tværfaglig indsats målrettet ordblinde unge. Formålet er at give ordblinde unge bedre forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet vil udvikle, implementere og forankre indsatser baseret på best practice og den nyeste forskning.
Projektet støttes af Region Syddanmarks Uddannelsespulje.
Praktisk information


KONTAKT
Leder
Kristina Munk
Mobil: 29 63 10 16
Mail: kmu@odense.dk
ADRESSE
UngOdense
Niels Bohrs Allé 210
5220 Odense SØ
Senest opdateret 08.12.2023 10:53 af MUSCH