TAG MED UNGDOMSSKOLEN I TEATRET - Peters Jul i Arena Fyn torsdag d. 11. december kl. 17.30
"Peter glæder sig i denne tid, mere præcist glæder han sig til julen med sin familie i herskabslejligheden i det gamle København. Juletravlheden er dog stor i hjemmet i Amaliegade, og Peter føler sig overset af sine forældre og familiens tjenestefolk.
Alt ændrer sig, da Peter møder den fattige dreng Rasmus. De to bliver hurtigt venner og fascineres af hinandens liv. Drengene drømmer om at bytte liv, og man skal som bekendt passe på, hvad man ønsker sig – især op mod jul. For pludselig er deres ønske blevet opfyldt.
Mens Rasmus oplever glæden ved Peters trygge og varme familie, opdager Peter, at livet på gaden ikke er så let og sorgløst, som han havde forestillet sig.
Peters Jul er en rørende juleforestilling for hele familien med humor, musik, hjertevarme og julens magi.
Inspirationen kommer fra Krohns elskede danske juledigt ”Peters jul” og Mark Twains historie ”Prinsen og Tiggerdrengen”.
Forestillingen spiller i Arena Fyn og alle sejl er sat for at skabe en stor juleoplevelse med smukke kostumer og masser af teatertrylleri. Scenen bliver 20 meter bred, og byder på ikke mindre end 88 juletræer, en skøjtebane og huse i overstørrelse. Og naturligvis masser af sne.
Arena fyn
Ørbækvej 350, 5220 Odense
Torsdag d. 11. december kl. 17.30 (mødetid kl. 17) - tilmeldte får sms-info i ugen op til forestilling.
Kontaktperson UngOdense
Jan Mikael Hansen, jamh@odense.dk