Musik er en universel brobygger – og gennem sang skaber vi fællesskab, glæde og plads til mangfoldighed. Med udgangspunkt i mine tidligere erfaringer som sangleder for åbne sangfællesskaber ønsker jeg at starte et ungdomskor, hvor alle unge mellem cirka 13-25 år kan være med – uanset baggrund, musikalsk erfaring, køn, identitet eller sproglige forudsætninger.
Formålet med koret er:
- At skabe et inkluderende og trygt rum, hvor unge kan udtrykke sig gennem sang.
- At styrke fællesskab og kulturel forståelse gennem musik på tværs af genrer og sprog.
- At udvikle de unges musikalske, kreative og sociale kompetencer.
Indhold og aktiviteter
Koret vil mødes fast én gang om ugen og arbejde med:
- Flerstemmig sang, både med og uden noder + Vocal painting
- Sange fra forskellige genrer: pop, R&B, klassisk, folkemusik, gospel, hiphop m.m.
- Sange på forskellige sprog (f.eks. dansk, engelsk, tamil, arabisk, fransk osv.)
- Rytmisk træning, stemmetræning og evt. bevægelse
- Kreative øvelser og mulighed for at bidrage med egne idéer og numre
- Opbygning af mindre performances og optrædener (f.eks. ved lokale arrangementer, events, festivals eller caféaftener + Samarbejde med fritidsundervisning jazzband)
Menuha Karunakaran Thambirajah
Senest opdateret 26.06.2025 15:45 af MKJA