Er du nysgerrig på at udforske smage og retter fra forskellige lande og kulturer? Kom og vær med i vores madlavningshold hver tirsdag, hvor vi tager dig med på en kulinarisk rejse rundt om i verdenen. I løbet af undervisningsgangene vil vi sammen tilberede og smage på autentiske retter. Hvor du også vil kunne have indflydelse på hvilke retter vi skal udfordre os selv med. Til holdet vil du lære om tilberedningen af særlige ingredienser og teknikker som er med til at gøre hver ret unik.
Uanset om du er en erfaren kok eller helt ny i køkkenet, har du mulighed for at deltage. Vi starter på et niveau, hvor alle kan være med. Du vil finde inspiration og viden, som kan berige din madlavning hjemme og ude. Køkkenet vil være vores fælles fristed og man vil gang fra gang få forskellige arbejdsopgaver. Vi vil til sidst have fællesspisning, hvor vi får smagt på alle retterne. Målet er at vi får udvidet vores kulinariske horisont og får opdaget nye yndlingsretter.
Tilmeld dig nu og vær med til at opleve en verden af smag - hver tirsdag!
Uddybelse af tidsplan:
Kl 16; vi mødes til fælles opstart, får tjekket retterne og de forskellige arbejdsopgaver bliver fordelt.
Kl 16:30; Prepping af råvare starter og madlavningen fortsætter
Kl 18; Smager og spiser vi i fællesskab
Kl 18:30; Fælles rengøring og opvask
Kirstine Petrea Østergaard
Senest opdateret 18.08.2025 13:22 af MKJA