Digital10

Er du stærk ved computeren, og forstår du dig på tekniske systemer? Interesserer du dig for esport, gaming, IT og grafisk design? Så er ”Digital10” lige noget for dig.

 

Digital10 er en kombineret 10. klasse. Her kombinerer du de praktiske fag inden for uddannelserne til it-supporter, datatekniker og mediegrafiker med de obligatoriske fag i 10. klasse, som er dansk, engelsk og matematik. Du får 10. klasses afgangseksamen og gennemfører første grundforløb på en erhvervsuddannelse – IT, netværk og design.

 

Her kan du fordybe dig og følge din interesse. Vi dyrker bl.a. vores store fælles interesse for esport, og sammen deltager vi i forskellige turneringer, så som eSportligaen. Vi afholder også LAN event. I klassen kommunikerer vi på Discord og bruger Twitch og Youtube som naturlige platforme for det digitale felt.

 

Med Digital10 får du et fedt og afvekslende skoleår, hvor du, udover faglige, personlige og sociale oplevelser, kan blive mere moden og parat til at sætte ord på dine fremtidsdrømme og valg af videre uddannelse. 

 

It, netværk og design 

I den praktiske undervisning får du kendskab til og viden om hardware og it, teknologi og programmering samt billeder, video og grafisk design. Gennem året har du forskellige valgfag, hvor du kan vælge at fordybe dig i et helt specifikt interesseområde som fx IT, gaming, grafisk design eller fitness.

 

Hvordan bliver din hverdag? 

De første 14 dage er et introforløb, hvor du og dine klassekammerater skal lære hinanden at kende med forskellige sjove aktiviteter og øvelser. Herefter vil din hverdag være opdelt i 3 dages praktisk undervisning og 2 dage med de obligatoriske fag i 10. klasse. Du kommer til at indgå i et fagligt fællesskab med andre unge, som har samme interesse. På skolen kan du tage del i elevrådet, studiecaféer eller fredagscaféer. 

 

Du har adgang til en kombineret 10. klasse hvis

  • du er erklæret uddannelsesparat eller på baggrund af en samtale med erhvervsskolen er blevet vurderet parat.
  • du har bestået folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse.
  • du har mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i dansk (både skriftlige og mundtlig) ved folkeskolens 9. klasse afgangsprøve.
  • du har mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i matematik (skriftlige) ved folkeskolens 9. klasse afgangsprøve.
  • du har indsendt din studievalgsportfolio til skolen.

 

Hvad kan du efter Digital10?

Dine muligheder er mange - også på Syddansk Erhvervsskole, hvor du fx kan følge din interesse for IT og begynde på grundforløb 2 på IT-supporter - eller datateknikeruddannelserne. Er din interesse for grafisk design blevet vækket, så er uddannelsen til mediegrafiker måske lige noget for dig. Mange elever vælger også, at tage htx på Odense Tekniske Gymnasium efter Digital10.

 

Praktisk information

Her kan du læse mere om optagelse i 10. klasse, om ordblindhed, buskort etc.

Praktisk info

 

Syddansk Erhvervsskole

Munkebjergvej 130

5230 Odense M

 

Kontaktperson på SDE

Afdelingsleder, Kirsten Lauritsen, 

kil@sde.dk

Kontaktperson på SDE

Jesper Iversen

Mail: ji@sde.dk

 

UUO vejleder

Mia Lindhardt

Telefon: 30 33 41 84

Mail:miavl@odense.dk

 

Områdeleder

Jørgen Ettrup Nielsen

Telefon: 40 45 55 17

Mail: joen@odense.dk

 

 


Apricore logo