UngOdense afholder den årligt tilbagevendende kunstudstilling ”Young Artists - De Unges Forårsudstilling”. Her har fynske unge i alderen 13-19 år mulighed for at få udstillet deres værker på Odense Rådhus. Udstillingen tager afsæt i et mangeårigt samarbejde med København og Århus Ungdomsskole ifm. 'Ungdommens Vårsalong', hvor Odense har været med siden 2005.
Alle slags værker er velkomne, uanset formen. Udstillingen er ”ucensureret” og derfor kan alle være med, uanset niveau. Forårsudstillingen er en unik mulighed for at vise de unge, at deres kunstneriske udtryk værdsættes af hele byen. Der er et nyt tema hvert år, som danner ramme om værkerne. Temaet inviterer hver gang til fri fortolkning med vægt på de unges oplevelser.
Du kan få udstillet èt værk, men går du på et af vores kunsthold har du mulighed for at udstille flere værker efter aftale.
Læs mere om udstillingens tilblivelse og gå på opdagelse i vores billedgallerier fra de forgangne år: KLIK HER
DELTAG I UDSTILLINGEN
I forbindelse med udstillingen, vores samarbejde omkring Ungdommens Vårsalong og vores fælles tema, er der mulighed for at få udtaget sit værk og inviteret til en efterfølgende udstilling på Københavns Rådhus. Derudover vil udvalgte værker blive en del af næste års postkort og plakater.
De Unges Forårsudstilling i Odense skal dog ikke betragtes som en konkurrence, men derimod som en unik mulighed for at se sin kunst udstillet i sin egen by.
GUIDE TIL TILMELDING
Man kan tilmelde sig selv og sit værk, men undervisere på enten skoler eller i fritidsundervisning kan også tilmelde deres elever.
KLIK HER for at læse mere om tilmelding
FØLG OS PÅ FACEBOOK
Følg med på vores Facebookside, hvor vi løbende opdaterer omkring tilmeldingsfrister mm.:
KLIK HER
HVIS DU HAR SPØRGSMÅL
ELLER VIL VIDE MERE
Khazar Mohammadi – khamo@odense.dk
29 42 77 83
Gitte Skovmand - info@gitteskovmand.dk
22 21 88 85
Jan Mikael Hansen - jamh@odense.dk
23 39 99 15
UDSTILLINGSPLAKATEN 2024
Billedet er fra udstillingen 2023 med titlen "Cyanofobi" og er malet af Mana Abdi Hakim Ali. Brugt som plakat til udstillingen 2024.
Senest opdateret 26.06.2024 14:20 af MUSCH