Bæredygtighed er en af fremtidens store dagsordner, og vores børn og unge er de kommende generationer, der skal håndtere udfordringerne med klima og miljø – derfor er målet med Læring for Fremtiden, at den grønne omstilling bliver en naturlig del af undervisningen og aktiviteterne i folke- og ungdomsskolen.
Halmhuset på Østre Plads er stedet, hvor du kan blive klogere på den grønne omstilling. I Halmhuset sætter vi klimaet og FN’s 17 Verdensmål på skoleskemaet og vil prøve at gøre det så nærværende og konkret som muligt for børn og unge.
Her møder du 4 undervisere (og ildsjæle) med hver deres kompetencer og specialer
– Anders, Susan, Linnea og Asem.
De vil på en levende og engageret måde kunne komme med kvalificerede bud på:
- Hvordan der kan blive plads til både natur, klima og mennesker.
- Hvordan vi stiller skarpt på bl.a. fødevareproduktion og kommer med bud på, hvad fremtidens livretter kunne være.
- Hvordan vi kan bygge bæredygtigt og genbruge så meget som overhovedet muligt.
- Hvordan vi kan bo i byer med højere temperaturer og store mængder nedbør.
- Hvad biodiversitet går ud på og hvad en mangfoldig natur betyder for os.
- Hvorfor plastik er blevet et så stort problem, at vi nærmest svømmer i det, når vi bader i havet.
- Hvordan ens eget tøjforbrug påvirker resten af verden, og hvad kan der gøres for at ændre det.
Verden forandrer sig hele tiden, og vi kan sammen skabe en bedre verden ved at
nytænke vores levevis
Vi tilbyder nedenstående gratis forløb til børn og unge i Odense Kommune:
-
Pædagogiske Læringsforløb VandLab - i det fri (tirsdage & torsdage i ugerne 38, 39, 40 & 41)
- Pædagogiske Læringsforløb i Halmhuset (udbydes ikke for tiden)
- Pædagogiske Læringsforløb med Plast Lab on Wheels (udbydes ikke for tiden)
- Begivenheden ”Festival for Fremtiden”
Klik på aktiviteterne for at læse mere, eller se nedenstående video:
KONTAKT
Peter Albrektsen
Mobil: 24 45 60 40
Mail: paal@odense.dk
ADRESSE
Danmarksgade 10, 5000 Odense C
Senest opdateret 10.09.2024 13:59 af MBG