Festival for Fremtiden 2023
Så åbner vi for tilmelding til Festival for Fremtiden 2023!
Som lærer i en 5. til 10. klasse, kan du tilmelde din klasse til festivalen enten torsdag d. 31. august eller fredag d. 1. september. Du skal blot klikke på en af de to datoer og udfylde spørgeskemaet, så er klassen tilmeldt. Det er GRATIS at deltage. Når klassen er tilmeldt, vil du få tilbud om at deltage i en workshop på dagen. Information om workshops bliver sendt til din mail efter sommerferien.
Du kan læse hele invitationen ved at klikke på billedet her til højre.
KORT OM FESTIVALEN
D. 31. august og 1. september 2023 afholder vi igen Festival for Fremtiden.
Mens I venter, kan I følge med på vores Instagram eller Facebook: Festival for Fremtiden - UngOdense. Hver uge frem til festivalen vil der blive postet opslag med gode råd eller offentligtgjort, hvem der deltager på festivalen. I kan også se videoen fra 2022 længere nede på denne side.
Festivalen giver elever fra 5. -10. klasse mulighed for at tilegne sig handlekompetencer, så de kan hjælpe med at realisere FN’s 17 verdensmål. De skal gå fra festivalen med en lang række lifehacks og værktøjer til at være mere bæredygtige i deres hverdag. De får viden om FN’s 17 verdensmål, så de kan fortælle om dem og inspirere andre til at hjælpe med at opfylde verdensmålene. Det hele foregår i øjenhøjde med hensyn til de forskellige alderstrin.
Det er gratis at deltage, hvis klassen er tilmeldt. Til gengæld forventer vi, at I deltager fra start til slut, så I får hele oplevelsen med.
Festival for Fremtiden afholdes på Østre Plads, Danmarksgade 10, 5000 Odense C.
OPLEVELSER
Hele Østre Plads omdannes til en rigtig festivalsplads med scener, udstillingstelte, loungeområder og workshops. Der vil være alt fra græsrodsbevægelser og politikere, til passionerede unge iværksættere og lokale samarbejdspartnere. Emnerne strækker sig fra biodiversitet og bæredygtig energi, til social kontrol og genbrugstøj. Vi udvikler fortsat på programmet, men der vil være noget for enhver smag.
Program for Festival for Fremtiden 2022
Tusind tak for endnu en megafed festival!
D. 25. og 26. august 2022 kom der i alt over 1400 elever fra 18 forskellige skoler i Odense til to dage i bæredygtighedens og verdensmålenes tegn. Der var over 30 stande, 5 talks og 8 workshops plus en masse optrædener!
Vi glæder os rigtig meget til at gentage succesen næste år!
Klik på billedet for at se program og hvem der deltog med stande, talks og workshops på Festival for Fremtiden 2022.
Festival for Fremtiden 2022 video
Odense Ser Rødt fra Festival for Fremtiden 2022
Senest opdateret 02.06.2023 10:32 af MBG