Ryge- og rusmiddelpolitik UngOdense

UngOdense følger Odense Kommunes ryge- og rusmiddelpolitik (ny politik er på vej)

 

Udsættelse af alkoholdebut har stor indflydelse på, hvordan unge i fremtiden håndterer rusmidler.

Ungdomsskolen prioriteter en forebyggende indsats.

 

Retningslinjer for unge

  • Rygning på ungdomsskolens område er ikke tilladt, jf. Odense Kommunes rygepolitik. Gælder også E-cigaretter, puff-bars og snus mm.
  • Unge må ikke medbringe/indtage alkohol eller andre rusmidler i ungdomsskolens aktiviteter. Ses der medbragte rusmidler, informeres den unge om, at hjemmet kontaktes.
  • Vi udskænker ikke alkohol til unge under 18 år.

Handlingsplan

Hensigten med handleplanen er et hjælpe og støtte den enkelte, så han/hun bliver i stand til at mestre sit eget liv.

  • Medarbejder kontakter hjemmet.
  • Nærmeste leder orienteres.
  • Gennem dialog med den unge afdækkes” situationen og der laves evt. en fælles handlingsplan.
  • Medarbejder og nærmeste leder vurderer om der er grundlag for en underretning.
  • Afhængig af situationen inddrages relevante samarbejdspartnere.

Retningslinjer for medarbejdere

  • Der må ikke ryges i arbejdstiden. E-cigaretter, puff-bars og snus er også ”rygning”.
  • Rusmidler er selvfølgelig heller ikke tilladt i arbejdstiden.
  • Undtagelse: Når medarbejdere er på weekend eller ugeophold (koloni eller lejrskole eller lign.) med elever, skal medarbejderne lave en konkret aftale med nærmeste leder om, hvor og hvornår der evt. må ryges. Rygningen må ikke foregå i nærheden af elever og andre medarbejdere. Det forventes, at du forlader matriklen, hvor kolonien/lejrskolen afholdes, samt at du som rollemodel gør, hvad du kan, for ikke at sende et signal om rygning.
  • Undtagelse: I forbindelse med medarbejderaktiviteter af social karakter kan afdelingsleder dispensere for rygereglerne. 

 Der er mulighed for rygestopkurser i Odense Kommune regi, se mere her

 

Således vedtaget af MED-udvalget den 31/5 2023. 


Apricore logo