Demokratidagen
Så er det snart tid til Demokratidag 2023, som i år er støttet af Nordea Fonden.
500 8. klasses elever fra skolerne i Odense Nord kommer til Ungdomscenter Camp U for at deltage i workshops om demokrati og aktivisme. Vi er stolte over at kunne præsentere dette flotte program med hele 16 forskellige workshops, som I elever kan vælge i mellem. Vi glæder os til at tage imod jer og workshopholdere fredag d. 28/4.
Generelt om Demokratidag:
Hvordan kan du bruge din demokratiske stemme til at skabe grøn forandring?
Hvordan får man medinflydelse på sin egen hverdag i skolen?
Hvordan kan man skabe forandring gennem instagram, og blogs?
Dette er nogen af de spørgsmål, som I kan få svar på, når der hvert år afholdes Demokratidagen for ca. 500 elever i 8. klasse fra Odense Nord.
På dagen får I mulighed for at deltage i spændende workshops omkring demokratiet, og I lærer om de forskellige måder,at involvere sig og blive hørt på, udover den traditionelle politiske debat.
I bliver inddraget i de forskellige workshops med temaer i alt fra rap, seksualitet, politik og rettigheder til grøn energi. Alle har de den demokratiske process og medbestemmelse som hovedfokus.
Det er en sjov og lærerig dag, hvor I selv får indflydelse på, hvad I finder spændende, og hvad I gerne vil høre mere om.

Hvad er demokrati og hvorfor skal vi sige vores mening?
Demokratidagen er støttet af Nordea Fonden
Senest opdateret 17.04.2023 12:45 af CAMR