Gå til sideindhold
Ikon til aktivering af søgning
Luk søgefeltet

Level Up 2027

Fest på Posten for 7. årgang den 10. maj 2027

Odense Kommune, Børn- og Ungeforvaltningen og ungdomsskolen UngOdense afholder i foråret 2027 en fest på Posten for alle elever på 7. årgang.

 

Arrangementet finder sted mandag den 10. maj 2027 på Musikhuset Posten kl. 19.00-22.00. Pris: 130 kr. pr. deltager. Billetter kan købes fra den 1. december 2026 via Place2Book.com. I løbet af aftenen vil der være en række sjove konkurrencer samt optrædener af forskellige kunstnere. Festen tilrettelægges i et samarbejde mellem udvalgte unge i aldersgruppen og medarbejdere fra UngOdense. Arrangementet er som altid alkoholfrit. Eleverne skal sammen med billetten kunne fremvise sygesikringsbevis ved forlangende.

 

Alle elever på 7. årgang er velkomne til Fest på Posten med UngOdense. Arrangementet er en videreførelse af de tidligere Blå Mandags-arrangementer, som fremover afløses af en fælles"Level Up-fest", hvor alle unge på 7. årgang er inviteret til fest med UngOdense. Arrangementet er lukket, dvs. kun for elever på 7. årgang.

 

Da UngOdense i øvrigt ønsker at medvirke til, at byens unge får en festlig og fællesskabende dag på deres lokale Blå Mandag, opfordrer vi den enkelte 7. klasse eller 7. årgang på skolerne til at henvende sig til det nærmeste ungdomscenter, såfremt I ønsker hjælp til at arrangere en sjov og hyggelig lokal Blå Mandags-fest i nærområdet i et samarbejde mellem ungdomsskolen, unge og forældrerepræsentanter. Dette kan eksempelvis foregå i et af ungdomsskolens lokaler sammen med lokale medarbejdere.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til UngOdense på tlf. 63 75 77 77.

Stemningsbilleder fra 2026
Apricore logo