Gå til sideindhold
 

Physics Club | SDU næste gang 25. november...

Ikon til aktivering af søgning
Luk søgefeltet

Physics Club | SDU næste gang 25. november...

Tilmeld dig

I Physics Club på SDU mødes unge, som gruppe, skoleklasse eller individuelt, med forskere, studerende og andre fysik-interesserede til oplæg og debat om udvalgte emner inden for fysik og teknologi. Emnerne er primært inspireret af emner fra forskningen på SDU. 

 

Fra UngOdense har vi fået muligheden for også at deltage med grupper af interesserede unge.

 

TILMELD DIG INTERESSEGRUPPEN - og du får løbende invitationer til arrangementer som vi deltager i på SDU. Der vil være medarbejder med fra UngOdense. 

 

Næste gang...

 

Onsdag den 25. november 2026 kl. 17.00-19.30

Kom med til en aften om universets udvikling, mørkt stof og dværggalakser.

 

Mød fysikerne Sofie Marie Koksbang og Marcel S. Pawlowski, som fortæller om, hvordan vi undersøger universet – fra Einsteins relativitetsteori og kosmologiske modeller til observationer af små galakser og deres bevægelser. Arrangementet foregår på SDU, hvor vi mødes efter aftale.

 

Kl. 16.45-17.00 Ankomst til lokale U301
 17.00-18.00

Moderne kosmologi fra Einstein til nutiden, foredrag ved Sofie Marie Koksbang, lektor i fysik på SDU

Kosmologi handler om at forstå universet som helhed, dvs. svare på spørgsmålene omkring hvordan universet opstod, hvad det indeholder, og hvordan det vil ende. Udgangspunktet for at opnå denne forståelse er generel relativitetsteori, som blev fremlagt af Albert Einstein i 1915.

To år senere introducerede Einstein den første kosmologiske model baseret på generel relativitetsteori. I foredraget vil Sofie introducere generel relativitetsteori på en intuitiv måde og fortælle om, hvordan vi kommer fra Einsteins teori til vores moderne forståelse af universet.

 

 18.00-18.45 Pause og sandwich 

 

 18.45-19.15

Mørkt stof og dværggalaksernes dans, oplæg ved Marcel S. Pawlowski, professor i fysik ved SDU

Forskningen i satellitgalakser – små galakser, der kredser omkring større galakser – er vokset hurtigt de seneste årtier. Observationer viser, at disse små galakser har nogle overraskende egenskaber. Især ser deres placering og bevægelser omkring deres værtsgalakser, fx Mælkevejen, ud til at være mere ordnede, end man umiddelbart forventer. Denne kosmiske “koreografi” udfordrer dele af den nuværende standardmodel for kosmologi og mørkt stof. I foredraget fortæller Marcel om nogle af de observationer, der giver forskerne hovedbrud, og om de mulige forklaringer, som astrofysikere diskuterer i dag.

 

Foredraget bliver holdt på engelsk.

 

 

 19.15-19.30 Præsentation af vores øvrige fysiktilbud, evaluering og afrunding 

 

Læs mere her:

https://www.sdu.dk/da/forskning/fysikklubber 

 

...vi opdaterer løbende for nye tiltag i sæson 26/27.

 

For alle unge med interesse for fysik og astronomi. Programmet og informationer om tilmelding bliver løbende opdateret her på siden og tilmeldte orienteres om muligheder.

 

Arrangør: Institut for Fysik, Kemi og Farmaci

 

Kontakt UngOdense: Jan Mikael Hansen, jamh@odense.dk

 

 

 

 

Info
Info
#12.959
Aldersgruppe
Fra og med 14 år
Klassetrin
Fra og med 8. kl.
Tilmelding fra
15. juli 2026
Tilmeldingsstatus
Åbent for tilmelding

Undervisere
- Jan Mikael Hansen
Placering
SDU
placeholder placeholder
Campusvej 55
5230 Odense M

Tilmeld dig
Apricore logo