Kom godt i gang med din træning!
Vi træner onsdag kl. 16.00 - 17.50
Er du ny i fitness, eller har du brug for hjælp til at komme godt i gang? Så er dette forløb for dig.
Vi har fokus på generel styrketræning i maskiner, funktionel træning og fællesskab. Du bliver introduceret til forskellige øvelser og maskiner og lærer, hvordan du kan træne hele kroppen på en sikker og effektiv måde.
Hvem kommer du til at møde?
Hej! Jeg hedder Cecilie, og jeg er 27 år.
Jeg har arbejdet i fitnessbranchen i næsten 5 år, men min egen træningsrejse startede allerede, da jeg var 15 år. Dengang kunne jeg godt have ønsket mig, at der var nogen til at hjælpe mig godt i gang og vise mig, at træning både kan være sjovt, trygt og for alle. Derfor er mit største ønske med Fitness i OSC, at du føler dig velkommen og godt tilpas – uanset om du er helt ny til træning eller allerede har erfaring.
Vi skal lære, bevæge os og udfordre os selv sammen, men vigtigst af alt skal vi have det sjovt!
Jeg glæder mig til at møde dig og skabe et hold, hvor der er plads til alle. 💪😊
Hvad kan du forvente?
Styrketræning:
Vi arbejder med forskellige fitnessmaskiner og øvelser, så du bliver mere tryg ved at træne samt opbygge styrke.
Funktionel træning:
Vi laver øvelser, der udfordrer blandt andet stabilitet, balance og bevægelse.
Fællesskab:
Vi træner sammen i et hyggeligt og motiverende miljø, hvor alle kan være med uanset niveau.
Træningen tilpasses den enkelte, så du kan være med, uanset hvor meget erfaring du har.
Vi ses i Odense Sportscentrum, Thorlundsvej 2B, 5000 Odense C.
Cecilie Dewald Hansen
Fitnessinstruktør