Gå til sideindhold
 

Forfatterspirer - fra 27.10

Ikon til aktivering af søgning
Luk søgefeltet

Forfatterspirer - fra 27.10

Tilmeld dig

Et frit rum for alle med en indre forfatter.

 

Har du nogensinde haft en historie i hovedet, som bare ikke ville forsvinde? Måske skriver du allerede. Måske har du en Notes-app fyldt med halve idéer. Måske elsker du at dagdrømme, men ved ikke helt, hvordan du får det ned på papir. 

 

Ved Skriveværkstedet får du mulighed for at udfordre den måde, du plejer at skrive på – og måske opdage sider af din kreativitet, du ikke vidste, du havde. Sammen med andre unge, der elsker historier, får du et trygt rum, hvor I kan sparre, give hinanden feedback og blive inspireret af hinandens idéer. Den største fjende for en forfatter er ikke dårlige idéer – det er den tomme side. 

 

Derfor handler kurset ikke om at skrive en perfekt novelle eller starte på den næste bestseller. Det handler om at skrive. Hver gang. Igennem kurset får du en ny kreativ udfordring, der skubber dig ud af dine vante skrivevaner. Hvordan ser verden ud gennem øjnene på et dyr? Hvordan starter man en gyserhistorie, så læseren får kuldegysninger? Hvad sker der med en historie, når den fortælles i første person i stedet for tredje? Der findes ikke én rigtig måde at skrive på – og netop dét skal vi udforske sammen. Har du allerede en historie liggende i skuffen eller i Notes-appen på din telefon, er der også plads til at arbejde videre med den og få konstruktiv feedback fra både holdet og underviseren.

 

NB! Ændret til tirsdagshold.

 

Tirsdag 16.00-17.50, start 27.10

Kunststationen, Fruens Bøge

Underviser: Juliet Lindstrøm

Julietmbj@icloud.com

 

Tovholder UngOdense Jan Mikael, jamh@odense.dk 

Info
Info
#12.806
Tir. 16:00-17:50
Startdato
27. oktober 2026
Slutdato
15. december 2026
8 undervisningsgange
Aldersgruppe
14-18 år
Klassetrin
Fra og med 8. kl.
Tilmelding fra
6. juli 2026
Tilmeldingsstatus
Åbent for tilmelding

Mødetider
Vis
Tilføj til kalender Tilføj til kalender
Placering
KunstStationen, Fruens Bøge
placeholder placeholder
Fruens Bøge Skov 2
5250 Odense SV

Tilmeld dig
Apricore logo