EUD10

10. klasse i samarbejde med erhvervsskolerne

Hvad enten du er klar til en erhvervsuddannelse, måske i tvivl om hvilken én, eller om du går i 9.klasse og har faglige problemer med læsning og skrivning. Så glæder vi os til at give dig et skoleår, hvor du bliver fagligt stærkere og mere afklaret om dine muligheder for en erhvervsuddannelse. Når du har gået på eud10, er du rustet til at begynde på netop den erhvervsuddannelse, som du gerne vil!

  

Studiemiljø – vi bygger bro 

Vi sidder ikke bare i ét klasselokale. Du kommer rundt på forskellige erhvervsuddannelser, da en del af undervisningen foregår på erhvervsskolerne. Du vil blive undervist af både lærere fra ungdomsskolen UngOdense og lærere fra erhvervsuddannelserne. 

EUD10-klassen har stamlokale på SDE Campus M. 

 

På EUD10 får du et godt kendskab til erhvervsuddannelserne gennem selve undervisningen, besøg og evt. praktikker. Vi gør meget ud af, at du i skoleåret får snust til fag, niveauer, aktiviteter og arbejdsmetoder, der bruges på erhvervsuddannelserne. Vi løser opgaverne med både hænder og hoved og bruger de forskellige fag i situationer og problemstillinger, som du kender fra hverdagen eller i de job, som du får kendskab til i løbet af året. Skoleåret er bygget op omkring fem moduler på fem forskellige erhvervsuddannelsesindgange, hvor undervisningen foregår både i stamklassen men også på erhvervsskolen. Alle moduler afsluttes med et 6 dages brobygningsforløb på erhvervsskolen.

 

10. klasses fag

Udover at arbejde med de erhvervsmæssige fag giver EUD10 dig samtidig mulighed for at afslutte en ordinær 10. klasse med prøver i dansk, matematik og engelsk. 

 

Uddannelsesplan:

Du skal arbejde med en uddannelsesplan, så du bliver afklaret med, hvad du vil efter EUD10. 

 

Selvvalgt opgave:

Som i alle 10.klasser skal du lave en obligatorisk selvvalgt opgave. Her får du mulighed for at fordybe dig i, hvordan du når dine mål med dit valg af uddannelse. Du får et godt indtryk af dine langsigtede planer, men også hvad du skal opnå og vælge undervejs.

 

Året indeholder:

· Faglig viden - dansk, matematik og engelsk

· Fem moduler fordelt på de forskellige indgange til erhvervsuddannelserne

· 28 lektioner om ugen

· Studieteknik og læsestrategi

· It som redskab i undervisningen

· Fællesskab, tryghed og engagerede lærere i et stærkt ungemiljø

 

 

Information

Her finder du information om tilmelding, optagelsessamtale og kørsel.
 

KONTAKT

Leder

Jørgen Ettrup Nielsen

Mobil: 40 45 55 17

Mail: joen@odense.dk

 

ADRESSE

Syddansk Erhvervsskole

Munkebjergvej 130

5230 Odense M

Find vej

 

VEJLEDNING

UUO vejleder

Anette Jørgensen

Mobil: 24 88 56 61

Mail: ajoeg@odense.dk



Senest opdateret 22.06.2020 09:57 af CAMR

Apricore logo