Stalden I Mosen

 
1 af 5
Stalden2
 

Velkommen til Stalden I Mosen

Om Stalden: 

 

I Stalden lægger vi vægt på et rigtigt godt fællesskab. Det er det vigtigste, og vi forventer, at du tager aktiv del i fællesskabet. Vi samarbejder, tager ansvar efter evne, og vi respekterer hinanden.

 

Stalden I Mosen er ikke en rideskole. I Stalden går man til 'Hestning'. Vi har 8 ponyer i forskellige størrelser.

 

Du bliver udfordret på både mod og nysgerrighed, og du bliver en vigtig del af vores fælles projekt. Hver dag passer vi nemlig ponyerne sammen; Der skal muges ud, gives hø/halm, renses vandkopper, fejes osv.

- og så bliver du rigtig dygtig til at ride, og får en masse viden om heste.

 

Udover  at være i Stalden, laver vi ture, holder stævner, holder ridelejr, har teori, og hygger os bare sammen.

 

Praktiske informationer:

 

Vi har en daglig åbningstid fra 14.30-18.00.

Vi er 3 faste voksne i Stalden; Katja, Merete, og Tina.

 

Inden du kan starte, vil vi rigtig gerne tale med en af dine forældre.

Du er velkommen på et besøg, eller du/I kan ringe til Tina på 22460967.

 

Alt hvad du behøver for at starte, er en positiv indstilling, samt tøj efter vejret, der må blive beskidt.

Du skal selv holde dig opdateret om lukkedage, ferier mm. Det gør man her på siden, samt på opslagstavlen i stalden.

 
 
IMG_20180419_165240
IMG_20190703_165103


Senest opdateret 14.05.2020 08:19 af CAMR

Apricore logo